Sök

Davos – World economic Forum - støtten til Ukraine står i centrum Davos – World economic Forum - støtten til Ukraine står i centrum  

Davos – World economic Forum - støtten til Ukraine står i centrum

Mere end 2.500 politiske og økonomiske ledere samles indtil den 26. maj i den lille by i Schweiz for at diskutere verden i dag og i fremtiden set i lyset af den globale krise med krige og klima. Ukraines præsident Volodymyr Zelensky talte ved åbningen: “Krigen vil bestemme, om rå magt kan styre verden”.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Det økonomiske verdensforums møde står i Ukrainestøttens tegn. Den vigtigste fraværende i år er Rusland, der ikke er blevet inviteret på grund af invasionen af Ukraine. Efter to års stop for møder på grund af pandemien (også i år har Omikron-varianten tvunget arrangørerne til en udsættelse fra januar til maj) vender årets vigtigste økonomiske møde tilbage. Ca. 2.500 indflydelsesrige personer fra økonomiens og politikkens verden samles sammen med non profit ledere fra den private og offentlige sektor i den lille by i den tysktalende del af Schweiz for at diskutere verden i dag og i morgen.

Zelenskys videoindlæg

Åbningen skete ved et videoindlæg fra den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky. Som det første statsoverhoved, der tog ordet, blev Zelensky modtaget af de tilstedeværendes lange klapsalver. Han refererede i sin tale til det drama, Ukraine lever i dag: krigen sagde han, “vil beslutte om rå magt skal styre verden”. “Hvis dette skulle være tilfældet - tilføjede han – ville der ikke være brug for yderligere møder i Davos, fordi der ikke ville være noget motiv til at holde møder. Den rå magt diskuterer ikke”.  Zelensky bad om et “maksimum” af sanktioner mod Rusland for at standse aggressionen – blandt andet embargo på olie, blokade af alle banker og total afbrydelse af handelsforbindelser med Rusland. Zelynsky sagde yderligere, at hans land har forsinket den russiske fremrykning og at hans folks mod har skabt en hidtil uset enhed i den demokratiske verden.

Fem ukrainske parlamentarikere med i forum

Hvad angår Ukraine-temaet følger efter Forum en session med titlen Modstandskraftens ånd - ukrainske stemmer, hvor fem parlamentarikere - blandt dem vicepremierministeren og økonomiministeren Yuliia Svyrydenko - vil deltage. Der vil i disse dage være mange møder, hvor man vil diskutere krigen både set ud fra geopolitiske scenarier under forandring og ud fra konfliktens konsekvenser for verdensøkonomien.

Klima og overgang til andre energiformer

På konferencen vil der også være plads til klima- og energitemaer. Programmet forudser seks tematiske søjler: at promovere globalt og regionalt samarbejde, sikre økonomisk genopbygning og skabe en ny vækstperiode, opbygge sunde og ligeværdige samfund, redde klimaet, fødevarer og natur, lede den industrielle forandring, udnytte den fjerde industrielle revolutions magt. Fokus vil også være på stigningen i energipriser og den øgede trussel om en global fødevarekrise. Og der vil ikke mangle diskussioner og refleksioner over kønnenes ligestilling, uligheder og nødvendigheden af at skabe arbejdspladser, der aflønnes på et passende niveau.

Lejlighed til diplomatisk møde

Mere end 50 statsoverhoveder kommer – blandt dem den tyske kansler Olaf Scholz, den israelske præsident Isaac Herzog, den spanske premierminister Pedro Sanchez, den hollandske premierminister Mark Rute, EU- kommissionens præsident Ursula van der Leyen og talrige kommissærer - blandt dem økonomikommissær Paolo Gentiloni. Christine Lagarde, præsident for den europæiske Centralbank, USA's specielle klimaudsendte John Kerry og Natos generalsekretær Jens Stoltenberg 

Blandt deltagerne er også Global Solidarity Fund, der samler repræsentanter for det verdensomspændende katolske fællesskab. Som hvert år efter at Davos-mødet blev grundlagt på initiativ af Klaus Schwab vil begivenheden i Davos også være en anledning til at lade diplomatiet mødes og tage stilling til følsomme spørgsmål. Det er en væsentlig mulighed i denne krigens tid.

Oversat fra: “Davos, al via il World Economic Forum: al centro il sostegno all'Ucraina” ved Salvatore Cernuzio - Vatikanstaten

 

26 maj 2022, 11:09