Pave Leo modtager deltagerne i konferencen om mystik, der blev afholdt i Vatikanet fra den 10. til den 12. november. Pave Leo modtager deltagerne i konferencen om mystik, der blev afholdt i Vatikanet fra den 10. til den 12. november.  (@Vatican Media)

Pave Leo: mystiske fænomener er ikke en betingelse for at anerkende hellighed

Afslutning på konference om mystik i Vatikanet.

Salvatore Cernuzio – Vatikanstaten Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Leo XIV modtog torsdag den 13. november deltagerne i et møde, som dikasteriet for salig- og helgenkåringer afholdt fra den 10. til den 12. november under titlen: “Mystik, mystiske fænomener og hellighed”. Mystiske erfaringer er “en dimension der er mellem de smukkeste i erfaringen af tro”, sagde paven, der dog anbefalede, at man støtter sig til Kirkens lære i vurderingen, og at man er opmærksomme på, at det ikke drejer sig om “bedrageriske syner” og på at man ikke bliver fangede af “overtroiske illusioner”.

Der bør skelnes “forsigtigt” mellem autentiske, åndelige fænomener og “syner som kan være falske. De skal vurderes med en skelnen, der er “ydmyg og stemmer overens med Kirkens lære” for ikke at blive fanget af en overtroisk illusion”. Der bør være “balance ” i kanoniseringssager, fordi “ekstraordinære fænomener, der kan præge den mystiske erfaring, ikke er uundværlige betingelser for at anerkende en troendes hellighed”.

Pave Leo XIV gav præcise anbefalinger til deltagerne i mødet “mystik, mystiske fænomener og hellighed”, der blev afviklet fra den 10. – 13. november ved det pavelige universitet Urbania. Deltagerne blev modtaget i Aula Paolo VI i Vatikanet. Mødet kompletterede ideelt og tematisk udgivelserne fra de sidste to år om “hellighed i dag”, “dimensionen af fællesskab”, “martyriet og ofret af livet”. Professorer, lærde, præster, mystikere og også eksperter fra andre konfessioner deltog i mødet. Det var respekterede stemmer, som udtalte sig om et tema, der er lige så fascinerende som det er følsomt for Kirkens liv. Forbindelsen mellem mystiske fænomener og hellighed i livet er faktisk “en dimension, der er blandt de smukkeste i erfaringen af tro”, sagde pave Leo ved begyndelsen af sin tale, hvor han takkede alle deltagerne i mødet, fordi de gennem denne fordybelse “bidrog til at værdsætte den og også til at kaste lys over nogle aspekter, der kræver skelnen”.

Hele pave Leos tale

En skelnen, “der er ydmyg og i overensstemmelse med Kirkens lære”, understregede Leo XIV, der henviste til “Magisteriet (læreembedet), teologien og de åndelige forfattere” der i disse seneste århundreder har leveret “kriterier for at kunne skelne mellem de autentiske, åndelige fænomener, som kan ske i et klima, hvor man beder og oprigtigt søger Gud og syner, der kan være bedrageriske”.

For ikke at falde i den overtroiske illusion er det nødvendigt at vurdere lignende begivenheder forsigtigt gennem en skelnen, der er ydmyg og i overensstemmelse med Kirkens lære

Mystikken er en gave; men det sande mål er fællesskabet med Gud

“Både gennem teologisk refleksion og gennem prædiken og katekese har Kirken i århundreder anerkendt, at bevidstheden om sjælens intime kærlighedsfællesskab med Gud er hjertet i det mystiske liv”, mindede paven om. “Mystik – tilføjede han – karakteriseres som en erfaring, der overgår den rent rationelle erkendelse – ikke ved déns fortjeneste der lever den, men gennem en åndelig gave, der kan vise sig på forskellige måder, også gennem direkte modsatrettede fænomener som for eksempel lysende visioner eller tæt mørke, stadier af dyb tristhed eller ekstaser”.

Alligevel - forklarede paven - bliver disse exceptionelle begivenheder i sig selv ved med at være “sekundære og ikke væsentlige” i forhold til selve mystikken og helligheden. De kan selvfølgelig være “tegn” for så vidt som de er “enestående nådegaver”; men det sande mål er og forbliver altid fællesskabet med Gud”. Altså - bemærkede pave Leo - hvis der er sådanne tegn, “ så styrkes dyderne, ikke som individuelle privilegier, men som givet til opbyggelse af hele Kirken” Med andre ord - det som tæller og det som man i høj grad skal understrege ved undersøgelsen af dem, der kandiderer til hellighed, er “deres fuldstændige og konstante ligedannelse med Guds vilje”.

Efterlign helgenerne

Paven bad derfor om “balance”.  “ Lige som man ikke kun skal fremme kanoniseringsprocesser, når der er exceptionelle fænomener, skal der også være opmærksomhed på ikke at straffe, hvis disse fænomener præger livet hos Guds tjenere. “ I centrum for en skelnen om en troende står selve det at lytte til hans ry for hellighed og at undersøge hans dyder som udtryk for kirkeligt fællesskab og tæt fællesskab med Gud”, konkluderede Leo XIV. Derfra en invitation til alle der arbejder inden for kanoniseringsprocesser om:

At efterligne helgenerne og således dyrke det kald, der er fælles for os alle som døbte, levende lemmer på Guds ene folk.

15 november 2025, 15:25