“Stor filmkunst følger mennesket i dets smerte”
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Den 28. december er det 130 år siden, brødrene Lumière arrangerede den første offentlige filmafspilning i Paris. Det mindedes Pave Leo XIV, da han lørdag den 15. november mødtes med over 160 filminstruktører, skuespillere og andre fra filmkunstens verden i Sala Clementina i Vatikanet. Før audiensen havde han udsendt et videobudskab, hvor han talte om fire film, der alle efter hans mening har et budskab om håb og solidaritet. Om Kirkens forhold til filmkunsten sagde han bl.a.:
“ Kirken ser med respekt på jer, der arbejder med lys og tid, med ansigtet og med landskabet, med ordet og stilheden. Den hellige Paul VI sagde til jer: “ Hvis I er venner af den sande kunst, så er I vores venner,” idet han mindede om, at “den verden vi lever i har behov for skønhed for ikke at synke ned i desperationen” (Budskab til kunstnerne ved afslutningen af Det andet Vatikankoncil 8.december 1965) Jeg ønsker at forny dette venskab, for filmen er et laboratorium for håbet - et sted hvor mennesket kan vende tilbage for at se på sig selv og sin egen skæbne.”
Film hjælper os til at se verden med nye øjne
God filmkunst kan hjælpe os til at genopdage verden og se på den med nye øjne, sagde paven: “En af filmkunstens mest dyrebare bidrag er netop det at hjælpe tilskueren til at vende tilbage til sig selv, til med nye øjne at se på sin egen komplekse erfaring, til at gense verden som om det var den første gang og til i denne øvelse at genopdage en portion af det håb, som det er nødvendigt for mennesker at leve i. Det trøster mig at tænke på, at film ikke bare er billeder i bevægelse - det er at sætte håbet i bevægelse!”
“Vores tid har brug for vidner om håb, skønhed, sandhed. I kan være det med jeres kunstneriske arbejde. At genetablere billedets autenticitet for at redde og fremme den menneskelige værdighed det kan den gode filmkunst og dem, der skaber den,” sagde paven.
Mange historier venter på at blive fortalt
“Vær ikke bange for at blive konfronteret med verdens sår. Vold, fattigdom, eksil, ensomhed, afhængighed, de glemte krige er sår, der beder om at blive set og fortalt. Stor filmkunst udnytter ikke smerten, den ledsager den, den udforsker den. Det er, hvad alle de store instruktører har gjort. At give stemme til de komplekse, modstridende, nogle gange mørke følelser, der bor i menneskets hjerte, er en kærlighedshandling.”
Pavens bemærkninger om, at filmkunsten i dag er i fare, og at der skal arbejdes for at bevare dens væsentlige rolle i kultur og samfund udløste langvarigt bifald.
Højdepunkter i pavens møde med filmarbejderne efter talen var mødet med den amerikanske filminstruktør og – producent Spike Lee, der bl.a. har produceret filmene Malcolm X og BlacKkKlansman. Spike Lee forærede paven en spillertrøje fra basketballklubben New York Knicks med 14 og “pope Leo” som rygtekst. Paven talte også bl.a. med Monica Bellucci, der spillede Maria Magdalene i Mel Gibsons The Passion of the Christ og Sergio Castellito, der spillede kardinal Tedesco i filmen “Conclave”. Af den australske skuespiller Cate Blanchett, Oscarvinder (2004) for portrættet af Katherine Hepburn i The Aviator og FN-ambassadør for verdens flygtninge, fik han et solidaritetsarmbånd.
