Jomfru Maria – Kirkens forbillede

Oversættelse – Lisbeth Rütz, Vatikanstaten

Pave Leo fortsætter serien om dokumenterne fra Det andet Vatikankoncil.

Den dogmatiske konstitution Lumen gentium 9. Jomfru Maria, forbillede for Kirken.

Før katekesen blev dette tekststykke læst op:

“Da de var kommet ind i byen, gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og zeloten Simon og Judas, Jakobs søn.  De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre”. (APG 1,13-14)

Kære brødre og søstre, goddag og velkommen!

Det Andet Vatikankoncil ville hellige det sidste kapitel i den dogmatiske konstitution om Kirken til Jomfru Maria (jvf. Lumen gentium, 52-69). “Derfor hilses hun også som Kirkens mest fremragende og helt enestående medlem og som dens klareste forbillede på tro og kærlighed “ (nr. 53). Disse ord inviterer os til at forstå, hvordan man i Maria, der ved Helligåndens handling tog imod og fødte Guds Søn som menneske, kan genkende både modellen og det strålende lem på kirkelegemet og moderen til hele til det kirkelige fællesskab.

Ved at lade sig forme af nådens værk, der fuldendtes i hende, og ved at tage imod den Højestes gave med sin tro og sin jomfruelige kærlighed, er Maria det perfekte forbillede for det, som hele Kirken er kaldet til at være - en Ordets skabning og moder til Guds børn, der fødes af lydigheden mod Helligåndens handlen. I og med at hun om nogen er den troende, hvor den perfekte form for åbenhed over for det guddommelige mysterium i Guds hellige folk kommer til syne, er Maria det ypperste lem på kirkefællesskabet. I og med at hun føder elskede børn af den evige Adam, der er kommet til os, er Maria mor for hele den kirke, som kan vende sig til hende med barnlig tillid i visheden om at blive lyttet til, værnet om og elsket.

Man kunne samle disse karakteristikker af jomfru Maria ved at tale om hende som kvinden, der er et ikon på mysteriet. Med udtrykket kvinde vises den historiske, konkrete natur i denne Israels unge datter, til hvem det blev givet at få den helt særlige erfaring at blive mor til Messias. Med udtrykket ikon understreger man, at i Hende bliver den dobbelte bevægelse af nedstigning og opstigning til virkelighed. I hende stråler både Guds frie udvælgelse af hende og Hendes frie valg af at tro på Ham. Maria er kvinden, der er ikon på Mysteriet, dvs. på den guddommelige frelsesplan, på en gang skjult og afsløret i hele sin fylde i Jesus Kristus.

Koncilet efterlod os en klar lære om den enestående plads, der er sikret Jomfru Maria i forløsningen (jvf. Lumen gentium, 60-62). Det mindede om, at den eneste, der formidler frelse, er Jesus Kristus (jvf. 1 Tim 2,5-6), og ” Marias opgave som moder over for menneskene fordunkler eller formindsker dog på ingen måde denne Kristi stilling som eneste mellemmand, men viser dens kraft” (LG, 60). “Ved Guds Ords menneskevordelse blev den hellige Jomfru fra evighed forudbestemt til at være Guds Moder. Ifølge det guddommelige Forsyns plan fremstod hun her på jorden som den guddommelige Forløsers milde moder, og mere end nogen anden Herrens villige medhjælper og ydmyge tjenerinde. Ved at undfange, føde og opfostre Kristus, ved at fremstille ham i templet for Faderen og lide med sin døende korsfæstede søn har hun på helt enestående måde arbejdet med på Frelserens gerning ved sin lydighed, sin tro, sit håb og sin brændende kærlighed, for at Guds liv skulle genoprettes i sjælene. Af den grund er hun vor moder i nådens verden. (LG 61)

I Jomfru Maria afspejles også Kirkens mysterium: i Hende finder Guds folk sin oprindelse, sit forbillede og sit hjemland repræsenteret. I Herrens mor grunder Kirken over sit eget mysterium, ikke blot fordi den dér genfinder forbilledet for den jomfruelige tro, den moderlige kærlighed og bryllupspagten, som Hun er kaldet til, men også og især fordi den i hende genkender arketypen på sig selv, idealskikkelsen for det, den er kaldet til at være.

Som man kan se, lærer refleksionerne over Jomfrumoderen, der er samlede i Lumen gentium, os at elske Kirken og i den at tjene den fuldendelse af Guds rige, der kommer og i sin fylde vil realiseres i herligheden.

Så lad os da blive udfordrede af den sublime model, som Maria, jomfru og Mor, er, og lad os bede Hende om at hjælpe os med sin indgriben til at svare på det, vi bliver bedt om gennem hendes eksempel: lever jeg med ydmyg og aktiv tro mit tilhørsforhold til Kirken? Anerkender jeg fællesskabet i den pagt, Gud har givet mig for at svare på Hans uendelige kærlighed? Føler jeg mig som en levende del af Kirken, lydig over for de hyrder, der er givet af Gud? Ser jeg på Maria som model, et strålende lem på kirkefællesskabet og Kirkens Mor, og beder jeg Hende om at hjælpe mig til at være en trofast discipel af Hendes søn?

Kære søstre og brødre, måtte Helligånden, der steg ned over Maria og påkaldes af os med ydmyghed og tillid, give os fuldt ud at leve disse vidunderlige realiteter. Og lad os efter at have fordybet os i konstitutionen Lumen gentium bede jomfruen om at opnå denne gave for os, så at kærligheden til vores hellige Mor, Kirken må vokse i os. Amen