Paven til de ungarske jesuitter: bagstræb i Kirken er nostalgikernes sygdom

Andrea De Angelis – Vatikanstaten Oversættelse til dansk og redigering ved Lisbeth Rütz 

“Til de unge skal der tales som til voksne, ikke som til børn”. For de har behov for “vidnesbyrd og autenticitet”. Også i Kirken er det nødvendigt at gøre op med “bagstræb, reaktionen mod det moderne”, der risikerer at blive “ en nostalgisk sygdom”. Dette er nogle af de refleksioner, som paven præsenterede under sit private møde med de ungarske jesuitter i nuntiaturet i Budapest lørdag den 29. april. Det skete dagen efter hans ankomst til den ungarske hovedstad. Samtalen mellem biskoppen af Rom og jesuitterne er blevet trykt i en artikel i tidsskriftet La Civiltà Cattolica  og er underskrevet af direktøren for bladet, fader Antonio Spadaro.

Sammenhæng i livet

Pave Frans svarede på syv spørgsmål stillet af nogle af de 32 tilstedeværende jesuitter. Blandt dem var også provincialen, fader Attila Andras. Det første spørgsmål angik de unge, specielt den pastorale indsats over for dem og måden man skal opføre sig på over for disse troende. Paven foreslog et ord “vidnesbyrd”, der betyder “sammenhæng i livet” ellers “ender man som i Mimos sang med ord, ord, ord”, men “uden vidnesbyrd udretter man ingenting”. Vidnesbyrd vil altså sige “sammenhæng, for de unge tolererer ikke hykleri” og “man skal tale til de unge, der er ved at blive formede, som til voksne, ikke som til børn”. Paven understregede derfor vigtigheden af dialog mellem unge og ældre, for “et ungt menneskes profeti opstår af den kærlige kontakt mellem unge og ældre”

Rejsen til Ungarn

En af jesuitterne spurgte paven, hvad der fik ham til at rejse til Budapest. "Grunden – blev der svaret – ligger i det forhold, at første gang skulle jeg til Slovakiet – men i Budapest var der eukaristisk kongres. Så kom jeg så her i nogle få timer. Men jeg lovede at vende tilbage, og jeg vendte tilbage”. Under samtalen om de unge var opmærksomheden rettet mod to ord: autenticitet og ømhed. Dette sidste er “et af Guds nøgleord: nærhed, medfølelse og ømhed. Dette er Guds stil”. Man må så indrømme de unge friheden til at være autentiske “at de siger det som de føler”, sagde paven.

Misbrug og fordømmelser

Paven blev så spurgt, hvordan det er muligt at vise broderlig kærlighed, også mod den der har begået seksuelt misbrug ved at vise den medfølelse, som evangeliet siger vi skal vise alle, også den, der er blevet dømt for en forbrydelse. “Det er slet ikke nemt – det er et meget vanskeligt spørgsmål”, svarede pave Frans, mens han forklarede, hvordan overgrebsmanden skal dømmes, men som en medbror”. I den betydning er “dommen over ham at forstå som en kærlighedsgerning”, for “der er en logik, en måde at elske fjenden på der også udtrykkes sådan”, selv om “det er vanskeligt at forstå og leve”. “De er også - fortsatte ham – Guds børn. Og det er nødvendigt med en pastoral indsats. De fortjener en straf, men også en pastoral omsorg”.

Fader Jalics´dramatiske historie

Paven blev også bedt om at tale om sit forhold til fader Ferenc Jálics, jesuitten der i 1976 i Atgentina blev lukket inde i Esma, et af landets største fængsler, hvor der under det argentinske diktatur var tortur og folk døde i massevis. Militærregimet forsøgte at involvere den daværende provincial fader Bergoglio, der i stedet engagerede sig i at redde ham. “Jálics kom straks hen til mig, og vi talte sammen”, fortalte paven og mindede om, at hans befrielse var sket efter, at han havde været udsat for “trusler og tortur”. "Jeg rådede ham til at rejse op til sin mor i U.S.A. Situationen var alt for forvirret og usikker. Så - fortsatte han – udviklede der sig så den myte, at det var mig, der overgav jesuitter til myndighederne, så de kunne blive fængslede. I bør vide, at for en måned siden offentliggjorde den argentinske bispekonference to ud af tre planlagte bind med dokumenter om alt hvad der skete mellem Kirken og militæret. Dér finder I alt”.“ Pave Frans mindede også om den anden arresterede jesuit, Orlando Yorio. “ Jeg ville gerne tilføje, at da  Jálics og Yorio blev taget til fange af  militæret, var den situation, de levede under i Argentina, meget forvirret, og det stod overhovedet ikke klart, hvad man burde gøre. Jeg gjorde det, som jeg mente, jeg burde gøre for at redde dem. Det var – sagde han – en meget smertefuld situation”.

Faren for bagstræb

Til sidst blev der stillet et spørgsmål om Det andet Vatikankoncil og særligt om, hvordan man finder Guds stemme ved at elske sin egen tid. “Koncilet er endnu i gang med at blive omsat til virkelighed og – sagde pave Frans –  jeg ved at der er en frygtelig modstand mod det. Man prøver utrolig meget at skrue tiden tilbage”. Derfra kom invitationen til ikke at være bange for at forandre, for “ved at gå tilbage bevarer man ikke livet, aldrig. Man må skifte”. Men faren i dag er bagstræb, reaktionen mod det moderne”, og dette er “en nostalgisk sygdom”. “Dette er grunden til – forklarede han – at jeg har besluttet, at det nu er obligatorisk at alle nyviede præster skal have tilladelse til at fejre messen efter missalet fra 1962. Efter alle de nødvendige konsultationer har jeg bestemt det, fordi jeg har set, at dette udmærkede pastorale tiltag fra Johannes Paul II og Benedikt XVI blev brugt på en ideologisk og bagstræberisk måde ”.