Sök

Den dialog, der begyndte i 2022, fortsætter. Det meddeler et kommunique´ udsendt af Den hellige Stol og den tyske bispekonference. Der er diskuteret teologiske spørgsmål, som står åbne og er fremhævede i dokumenterne fra den synodale vej i Den katolske Kirke i Tyskland. Der skelnes mellem punkter, man er enige om og punkter, man er uenige om. Næste møde bliver før sommer. Den dialog, der begyndte i 2022, fortsætter. Det meddeler et kommunique´ udsendt af Den hellige Stol og den tyske bispekonference. Der er diskuteret teologiske spørgsmål, som står åbne og er fremhævede i dokumenterne fra den synodale vej i Den katolske Kirke i Tyskland. Der skelnes mellem punkter, man er enige om og punkter, man er uenige om. Næste møde bliver før sommer.  

“Konstruktivt klima” - Møde i Vatikanet mellem den romerske kurie og de tyske biskopper

Den dialog, der begyndte i 2022, fortsætter. Det meddeler et kommunique´ udsendt af Den hellige Stol og den tyske bispekonference. Der er diskuteret teologiske spørgsmål, som står åbne og er fremhævede i dokumenterne fra den synodale vej i Den katolske Kirke i Tyskland. Der skelnes mellem punkter, man er enige om og punkter, man er uenige om. Næste møde bliver før sommer.

Vatican News Oversættelse ved Lisbeth Rütz, Vatikanstaten

I Vatikanet mødtes den 22. marts repræsentanter for den romerske kurie og den tyske bispekonference for at fortsætte den dialog, der begyndte i november 2022 og fortsatte med en første udveksling af synspunkter den 26. juli 2023. Som der informeres om i et kommunique´ fra Den hellige Stol og den tyske bispekonference, varede mødet den 22. marts hele dagen. Det foregik i et positivt og konstruktivt klima: ”Nogle teologiske spørgsmål, der står åbne og fremhæves i dokumenterne fra den synodale vandring i Kirken i Tyskland, blev diskuteret. Det gav mulighed for at skelne mellem punkter, der er enighed og uenighed om efter den metode, der er brugt i den endelige redaktion, som den universelle Kirkes synode fremlagde i oktober 2023”. Næste møde finder sted før sommeren. 

Vatikanet beder de tyske biskopper om at standse projektet med en synodekomite

 Man er blevet enige om en regelmæssig udveksling mellem repræsentanterne fra den tyske bispekonference og Den hellige Stol angående hvad der yderligere skal arbejdes med i den synodale vej, meddeles det videre i notatet. " De tyske biskopper har gjort det klart, at et sådant arbejde vil forsøge at skelne mellem de konkrete former for udøvelse af synodalitet i Kirken i Tyskland. Det sker i overensstemmelse med ekklesiologien fra Det andet Vatikankoncil, bestemmelserne i kanonisk ret og frugterne fra den universelle kirkesynode, idet arbejdet skal godkendes af Den hellige Stol”. Parterne er blevet enige om at holde et næste møde før sommeren 2024.

Tilstedeværende

Den romerske kurie var repræsenteret af kardinalerne Victor Fernandéz (præfekt for dikasteriet for troslære), Kurt Koch (præfekt for dikasteriet for de kristnes enhed) og Pietro Parolin (Vatikanets statssekretær), Robert F. Prevost (præfekt for dikasteriet for biskopper) og Arthur Roche (præfekt for dikasteriet for gudstjenester og forvaltning af sakramenterne) og ærkebiskop Filippo Iannone (præfekt for dikasteriet for lovtekster).

På vegne af den tyske bispekonference deltog biskopperne Georg Bätzing, Stephan Ackermann, Michael Gerber, Peter Kohlgraf, Bertram Meier, Franz-Josef Overbeck, henholdsvis præsident for den tyske bispekonference og præsidenter for de biskoppelige kommissioner for liturgi, kald og kirkelige tjenester, for det pastorale arbejde, for troen. Dr. Beate Gilles deltog fra Den synodale Vejs generalsekretariat; Matthias Kopp deltog som talsmand for  tyske bispekonference.

23 mars 2024, 12:40