Pave Frans fortæller i ny bog om sit forhold til Benedikt XVI

Vatican News Oversættelse: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

”Benedikt var en mand med stor blidhed. I nogle tilfælde udnyttede folk ham, måske uden onde hensigter, og de satte begrænsninger for hans bevægelsesfrihed. Desværre slog de på en vis måde ring omkring ham. Han var en meget skrøbelig mand, men han var ikke svag, han var stærk. Men hvad angik ham selv, var han ydmyg, og han foretrak ikke at være påtrængende. Så han led meget” Det er nogle af de ord, som pave Frans mindes sin forgænger, Benedikt XVI, med i en interviewbog med journalist Javier Martínez-Brocal, Bogen “El Sucesor” (efterfølgeren), der udkom onsdag den 3. april på forlaget Editorial Planeta .

“Han lod dig vokse”, forklarer pave Frans – han var tålmodig. Og hvis der var noget, han ikke rigtig forstod, så tænkte han over det tre eller fire gange, før han sagde det til mig. Han lod mig vokse, og han gav mig frihed til at tage beslutninger”. Pave Frans fortæller om deres indbyrdes forhold, der gennem næsten 10 års naboskab i Vatikanet knyttede ham til pave emeritus: ” Han gav frihed, han greb aldrig ind. Da der ved en lejlighed var en beslutning, som han ikke forstod, bad han mig om forklaringer på en meget naturlig måde. Han sagde til mig:” Hør lige her. Det forstår jeg ikke, men beslutningen ligger i dine hænder”. Jeg forklarede ham så årsagerne, og det var han tilfreds med. Pave Frans forklarer i bogen, at forgængeren aldrig satte sig imod hans beslutninger: ”Han svigtede aldrig i sin støtte til mig. Måske var der noget, han ikke var enig i, men han sagde det aldrig til mig”. Paven mindede også om omstændighederne ved sin afsked med Benedikt onsdag den 28. december 2022, da han så ham i live for sidste gang: Benedikt lå i sengen. Han var endnu ved bevidsthed, men kunne ikke tale. Han så på mig, han knugede min hånd, han forstod det, jeg sagde; men han kunne ikke sige et ord: jeg sad lidt hos ham, så på ham og holdt hans hånd. Jeg husker så tydeligt hans klare øjne. Jeg sagde nogle ord til ham i hengivenhed, og jeg velsignede ham. I det øjeblik tog vi afsked med hinanden”.

Om kontinuiteten mellem de to pontifikater sagde pave Frans: ” Det som jeg har set i de sidste paver … er, at enhver efterfølger altid har været karakteriseret af kontinuitet, kontinuitet og forskel”, for ”i kontinuiteten har alle bragt deres egen personlige karisma med…. Der er altid kontinuitet og ingen brud”..

Pave Frans forklarede også om et specielt tilfælde, hvor han blev forsvaret af Benedikt XVI. ”Jeg havde en meget smuk samtale med ham, da nogle kardinaler var kommet for at mødes med ham. De var overraskede over mine ord om ægteskabet, og han var meget tydelig over for dem. En dag kom de til hans hjem for nærmest at føre proces mod mig, og de anklagede mig over for ham for nærmest at promovere det homoseksuelle ægteskab. Benedikt hidsede sig ikke op, for han vidste udmærket, hvad jeg mener. Han lyttede til dem alle en for en, han beroligede dem, og han forklarede dem alt. Der var en gang jeg sagde, at siden ægteskabet er et sakramente, kan det ikke være for homoseksuelle par, men på en eller anden måde var det nødvendigt at give nogle garantier eller beskyttelse i disse menneskers tilfælde. Jeg sagde, at i Frankrig eksisterer der ordningen med ”civilt partnerskab”, der ved første blik kan være et godt valg, fordi det ikke begrænser sig til ægteskabet. For eksempel – tænkte jeg – kan man imødekomme tre ældre, pensionerede kvinder, der har brug for at kunne deles om faciliteter, arv, bolig etc. Jeg ville sige, at det forekom mig at være en interessant læsning. Nogle gik så hen til Benedikt og sagde, at jeg udtalte mig kættersk.  Han lyttede til mig, og med et stort overblik hjalp han dem til at skelne mellem tingene. Han sagde til dem: ”dette er ikke hæresi” Hvor han dog forsvarede mig! Han forsvarede mig altid..

Paven svarede også på et spørgsmål fra journalisten om de bøger, der var udkommet i forbindelse med pave emeritus´ død. Pave Frans svarede: ”Det smertede mig meget, at der på dagen for hans begravelse udkom en bog, der vendte op og ned på hvem jeg er og fortalte ting, som ikke er sande, det er meget trist. Naturligvis chokerer det mig ikke, forstået på den måde, at det ikke styrer mig.  Men det gjorde mig ondt, at Benedikt blev misrugt. Bogen blev offentliggjort på dagen for begravelsen. Og det oplevede jeg som en mangel på nobelhed og humanitet”. .

Til slut afslører paven over for Javier Martínez-Brocal, at han allerede har revideret, hvordan pavelige begravelser skal afvikles, idet han forklarer, at begravelsesvigilien for Benedikt XVI var den sidste med den afdøde pave anbragt til beskuelse på en katafalk med puder. Paverne ”skal våges over i bøn og begraves som alle andre af Kirkens børn. Med værdighed som alle andre kristne”.