De er evangeliseringens moderne apostle

Paolo Affatato – Vatikanstaten Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

De kaldte dem “trossmuglerne”. Mere end 10 millioner filippinske migranter, der er til stede i over 193 lande i verden, praktiserer deres tro med stor glød hvor de end tager hen og er altså “de nye missionærer”, siger den filippinske missionsteolog, fader Andrew Recepciòn, og minder om, at “de bringer kærligheden til familien, religiøs hengivenhed, vidnesbyrd om deres tro med ud på deres arbejdspladser”. I deres fødeland ser regeringen dem som “Overseas Filipino Workers” (Ofw). I årtier har regeringen organiseret en strøm af migranter, der arbejder i udlandet og i dag udgør cirka 10 % af den befolkning, der bor i udlandet. I det asiatiske ørige med 110 millioner, hvoraf 90 % er katolikker, er der ikke en familie uden et familiemedlem eller en slægtning, der arbejder i udlandet. Regeringen gør det, fordi migrationen bidrager til at gøre fattigdommen lettere at bære. De bidrag, migranterne sender hjem til deres fødeland, er en støtte for landets økonomi og giver tusinder af familier adgang til en bedre uddannelse, til bedre sundhedsydelser og højere levestandard. Men det økonomiske aspekt forenes med en uforudset og til tider overraskende dynamik – nemlig den åndelige. For de filippinske biskopper definerer Ofw som “moderne evangeliserings-apostle” og fortæller, at de filippinske fællesskaber, der er til stede både i stærkt sekulariserede lande med en gammel kristen tradition (som i Europa) og i lande med et lille mindretal af troende (i Mellemøsten eller i Japan), på en ægte måde deler deres tro med deres næste.

Missionærernes og migranternes jubelår

I denne dynamik virker det som et betydningsfuldt valg af Den hellige Stol at sammenlægge missionærernes og migranternes jubelår. Det gælder specielt ved tanken om de vestlige lande (filippinernes foretrukne mål er og bliver De Forenede Stater). “Med Vesten, hvor kirkebænkene bliver mere og mere tomme, bliver “arvingerne” af det kristne budskab, som de fik for 500 år siden, selv missionærer. De bringer troen tilbage til Europa og Amerika – det er at give den tro tilbage, som de selv har modtaget”, forklarer fader Andrew Recepciòn.

Filippinere i Italien

 I Italien befinder de største filippinske menigheder sig i Rom og Milano.  Gilbert A. Garcera, ærkebiskop af Lipa, undlader, når han besøger Rom, aldrig at hilse på den store menighed, der samles i Santa pudenzianakirken, hovedkvarter for den filippinske sjælesorg. Han gør opmærksom på, at “filippinerne tager aktivt del i de aktiviteter, der er forbundet med kirken. De fylder kirkerne, de fylder luften med glade sange og lovpriser Gud”. Af og til, fortæller han, ”vender mennesker, der er kommet langt væk fra Kirken, tilbage til troen. De bliver ledt til det af et barn, der har fået oplæring i troen af en filippinsk babysitter”. Og han mindes med et smil, at den afdøde kardinal Jaime Sin, der var ærkebiskop af Manila, kunne sende mange præster til Rom til møder om spiritualitet eller formation. Det gjorde han ved at bruge bidragene fra mennesker, som var kommet til tro gennem børn, der havde fået trosoplæring fra en filippinsk tjenestepige.

Filippinere i verden

Også til USA, der i øjeblikket tager imod gennemsnitlig 80.000 filippinere med arbejdskontrakt, har de taget deres historiske og traditionelle fromhedsformer med som for eksempel Santo Nino og Vor Frue af den stedsevarende hjælp. Det gælder også julenovenen (simbang gabi), der fejres fra den 16. til den 24. december. “Der er 10 millioner filippinske fremmedarbejdere i hele verden. Denne migrantbevægelse er blevet en missionærbevægelse. Vi er blevet kaldede af Gud til at være missionærer og dele troens gave”, sagde kardinal Luis Antonio G. Tagle, propræfekt for dikasteriet for folkenes evangelisering, ved et indlæg, han holdt på et seminar arrangeret for nogle måneder siden af de pavelige missionsværker. “Vi tænker på de nationer, hvor der opstår store strømme af migranter. Diasporaen af troende kan være et paradigme for den nye, evangeliserende mission”, bekræfter Dinh Anh Nhue Nguyen, der er generalsekretær for de pavelige missionsværker.

At være missionær

Og fader Gregory Ramon D. Gaston, rektor for det pavelige filippinske kollegium i Rom, bemærker i særdeleshed de filippinske lægmissionærers indsats. Ved siden af præster og søstre, bemærker han, bidrager lægfolk på grundlæggende vis med at udbrede Kristi lære. “Vores to filippinske helgener - Lorenzo Ruiz og Pietro Calungsod - minder han om - var lægfolk. Den første var missionær i Japan, den anden var kateket på øen Guam. De første helgener var allerede missionærer. De er selvfølgelig en dyrebar kilde til inspiration i dag.”