Han løfter os opad mod fællesskabet med Faderen

Oversættelse – Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Kære brødre og søstre, god søndag!

I dag fejrer man i mange lande festen for Herrens Himmelfart.

Billedet af Jesus, der, som det siges i den bibelske tekst (jvf. Apg 1,1-11), løftes op fra jorden og stiger op mod himlen kan få os til at opfatte dette mysterium som en fjern begivenhed. Men i virkeligheden er det ikke sådan. I Jesus er vi forenede som lemmer på ét legeme i én eneste krop, og Hans opstigning til himlen drager også os med Ham op mod det fulde fællesskab med Faderen. Den Hellige Augustin sagde i den forbindelse: “At hovedet kommer først, giver håb for lemmerne” (Prædiken 265, 1,2)

Hele Kristi liv er en opadstigende bevægelse, der gennem Hans menneskelige natur omfavner og medinddrager hele verden, idet den løfter og forløser mennesket fra dets tilstand af synd og bringer lys, tilgivelse og håb dér, hvor der var mørke, uretfærdighed og desperation for at nå frem til påskens endelige sejr, hvor Guds Søn “ved sin død gjorde døden til intet, og ved sin opstandelse gav os livet tilbage”. (Påskepræfationen I).

Himmelfarten taler ikke til os om et fjernt løfte, men om et levende bånd, der også drager os op mod den himmelske herlighed ved at uddybe og ophøje vores horisont og ved mere og mere at få os til at nærme vores måde at tænke, føle og handle på til Guds hjerte.

Og vi kender vejen til denne opstigning (jvf. Joh 14, 1-6). Vi finder den i Jesus, i Hans livs gave, i Hans eksempel og i Hans lære, som vi også ser den afspejlet i Jomfru Maria og i helgenerne: dem som Kirken tilbyder os som en model, der er universel for alle – som pave Frans yndede at kalde “hverdagens helgener” (jvf. den apostoliske exhortation Gaudete et exultate, 7) som vi deler hverdagen med, fædre, mødre, bedsteforældre, mennesker af alle aldre og fra alle baggrunde, der med glæde og engagement anstrenger sig for at efterleve evangeliet.

Med dem, med deres støtte og takket være deres bøn kan også vi lære dag efter dag at stige op mod himlen, ved som den hellige Paul siger det at rette tankerne mod alt det, “der er sandt […], ret […], værd at elske” […] (Fil 4, 8) og ved med Guds hjælp at omsætte det, som vi har “hørt og set” (v.9) og ved i os og  uden om os at lade det det guddommelige liv, som vi modtog i dåben og som konstant drager os opad mod Faderen, vokse og ved i verden at udbrede dets dyrebare frugter af fællesskab og fred.

Måtte Maria, himlens dronning, der hvert øjeblik oplyser og leder vores vandring, hjælpe os.